Kranio-sakral terapi hos biokrop

Kranio-sakral terapi er en blid og behagelig form for behandling, som genopretter eventuelle skævheder i kroppen og afstresser kroppens nervesystemer. 

En behandling starter altid med en indledende samtale, hvor vi snakker om, hvad du har brug for.  

Behandlingen foregår, mens du er fuldt påklædt og ligger på en behagelig briks. Jeg lægger mine hænder forskellige steder på din krop med en meget let kontakt. Du kan opleve, at det føles varmt eller sitrer lidt, hvor jeg holder dig. 

Måske oplever du, at det føles som om, din krop bevæger sig, selv om du ligger stille, eller at du spjætter lidt, når gamle psykiske eller fysiske traumer bliver løsnet. Mange finder sig selv i en dyb og meget afslappet tilstand under behandlingen, og du kan endda falde lidt i søvn, mens din krop arbejder videre.

Jeg er uddannet inden for den nyere gren af kranio-sakral terapi, der kaldes Biodynamics, hvor vi lægger vægt på at følge kroppens egen helse.  

Siden 2020 har jeg været Registreret Alternativ Behandler gennem KST-foreningen, som er godkendt til at registrere kranio-sakral terapeuter

Uddannelse:

  • 2-årig international godkendt uddannelse: Biodynamic Craniosacral Therapy Practitioner.
  • Craniosacral Biodynamics, 1 year, Katherine Ukleja.
  • Kranio-sakral kurser, Stanley Rosenberg Institut: KST I, KST II, KST III, Bindevævsmassage.
  • Kinesiologi 1-6, v. Elise Siv Petersen.
  • Anatomi og fysiologi (200 timer + eksamen).
  • Sygdomslære (100 timer + eksamen).
Jeanet Keil

Jeg hedder Jeanet Keil og er uddannet kranio-sakral terapeut og indehaver af biokrop.

Jeg har tidligere arbejdet i tv- og filmbranchen som sminkør, hvor jeg ofte hørte fra skuespillere og værter, at det var så rart at sidde i min stol, fordi de på uforklarlig vis kunne slappe mere af end normalt, mens jeg gjorde dem klar til optagelse. 

Gennem min uddannelse i kranio-sakral terapi, fandt jeg ud af, at jeg besidder en evne til at fornemme et andet menneske og til at lindre både fysisk og psykisk ubalance og smerte. Teknikken i kranio-sakral terapi med de blide berøringer underbygger og  udvikler på fantastisk vis denne fornemmelse.

Jeg forlod den hektiske branche med film og tv for at finde en roligere og dybere måde at arbejde på. Som kranio-sakral terapeut arbejder jeg stadig med alle typer af mennesker med hver sin historie, men jeg er gået fra at have fokus på det ydre til at koncentrere mig om det indre.

* * * * *

“Din varme og professionelle tilgang til min situation var lige, hvad jeg havde brug for. Jeg anbefaler dig simpelthen til alle.”

Kvinde, 62 år, klient hos Biokrop